Du oplever først succes, når du tager ansvar

Flyt dig fra modstand og offerrollen hen til at tage ansvar og styring i dit eget liv

Du kan selv vælge hvilke tanker, du vil lade styre dit liv. Du kan selv vælge, om du oplever personlig succes eller ej.
Tanker styrer nemlig din oplevelse og fortolkning af forskellige situationer og personer – uanset om du vil eller ej. ⁠

Den måde, du opfatter og tolker dine omgivelser på er et spejl af dine tanker. Det gælder uanset hvilken situation, du befinder dig i – hvad enten det er på jobbet, sammen med veninder, din partner eller familie.

Gør dine tanker dig til offer?

Forestiller du dig ofte, at det værste kan ske? så bliver det svært at opleve personlig succes.
Føler du altid, at det er de andres skyld? så overdrager du din power til omverdenen.
Du bliver til offer i stedet for selv at tage ansvar.

Du kan lære at styre dine tanker, så de ikke styrer dig.
Hvis du vil føle dig som en succes, så tænk bedre!

Jo mere du tænker du er en succes, jo mere bliver du en succes – loven om tiltrækning.

  • Tag ansvar for dine egne handlinger
  • Tag ansvar for dine egne beslutninger
  • Tag ansvar for at dine ønsker går i opfyldelse
  • Tag ansvar for dit valg af partner og omgangskreds
  • Tag ansvar for hvordan du omgås mennesker
  • Tag ansvar for hvordan du plejer din krop
  • Tag ansvar for din egen lykke

Kærlige hilsner Pernille Skall