Hvorfor sætter du ikke dig selv i første række?

Tør du være den, du inderst inde gerne vil være?

Dit liv er dit eget liv. Du må ikke spilde dit liv på at være hvad andre forventer dig at være. Du må ikke risikere din lykke for at gøre alle andre lykkelige. Du må ikke give op på dine drømme for at bygge andres drømme. Du skal være den du gerne vil være.

Forsøger du ofte at kontrollere noget, som er udenfor din kontrol?

Når du hele tiden lever et liv hvor du har primært fokus på alle de andre og hvordan de har det, så lever du et liv med meget kontrol. Du har lært, at du har det bedst og oplever mest ro, når alle de andre har det godt. Du kan ikke slappe af før du har sørget for, at de andre har det, de vil have.

For meget kontrol skaber ubalance i kroppen

Det er enormt hårdt for kroppen at være i en sådan kontrol hele tiden. Først skal nævnes at du helt sikkert vil opleve en masse tankemylder, for du skal jo rumme rigtig meget hele tiden, og være på rigtig mange menneskers banehalvdel. Der er så meget du skal have “styr på.”

Bekymringer skaber ubalance i maven

Maven er følelsernes centrum, og her vil dine bekymringer lagre sig. Maven og milten vil bekymre sig, og blive belastet da der er så mange ting der skal fordøjes. Det kan give problemer med fordøjelsen, maven, milten, blodsukkerbalancen, stress, træthed, blodmangel, depression, spiseforstyrrelser, uregelmæssig menstruation, fertilitetsproblemer, problemer med muskel- og bindevæv samt for meget slimdannelse i kroppen som kan give betændelsestilstande eller overvægt og et dårligt immunforsvar.

Ubalance i maven skaber ubalance i blære og nyre

Når vi tærer på energien i maven og har ubalancer der, så dræner og tærer disse ubalancer på blæren og nyren. Blæren står for kontrol, og ved stor kontrol vil blæren komme i ubalance og blive belastet. Nyren står for livsenergi og vitalitet, og ved ubalancer i nyren vil livsenergien mindskes hos dig. Det kan skabe problemer med blære og nyrer, træthed, dårlig ryg, hud, knogler, hørelsen, ører, stive muskler, ødemer, smerter i øjne, gigt, svimmelhed, synsproblemer, kollaps, åndenød, gulsot, lændesmerter, kolde fødder, ørebetændelse, kvalme, sorte ringe under øjnene og meget mere.

Ubalance i blære og nyre gør livet til en sur pligt

Disse ubalancer i blære og nyre gør livet til en pligt, og pludselig begynder du at blive vred. Din empati for de andre fordufter og bliver noget du bare gør. Du er træt og udbrændt. Du bliver til “offer”. Du føler at ingen tager sig af dig eller tager hensyn til dig. Nu begynder det at påvirke galdeblæren og leveren. Gældeblæren handler om indestængt vrede og leveren om bitterhed.

Det kan føre til øresusen, bihulebetændelse, svimmelhed, nervesygdomme, hofte-, knæ-, lænde- og nakkesmerter, uregelmæssig menses, tarmdysbioser, hovedpine/migræne, PMS, nedtrykthed, overgangsalder-symptomer, fordøjelses-problemer, kvalme, rødt udslæt, eksem og svamp på tæerne og i lysken. Allergier, øjen-problemer, ansigtsnervesmerter, seksuelle forstyrrelser, problemer med sener og led samt for højt blodtryk og meget mere.

Prioriter dig selv

Så du skal passe på dig selv, lære dig selv og dine grænser at kende. Det er nemlig ikke dit job at “fixe” andre. Det er også okay at andre bliver vrede. Det er også okay at sige nej. Det er Ikke dit job at tage så stort et ansvar for andre ved at skulle dække deres behov hele tiden.

Men det er dit job, at gøre dig selv lykkelig, bruge tid på dit selv, skabe rum og plads til dig.  Lad ikke livet glide forbi dig. Du skal skabe din egen værdi, og have dine egne følelser. DU er nok.

Kærlige hilsner Pernille Skall